Seneste rapport på vandkvalitet
PH værdi
7,7
Er du udsat for vandspild?
Se regler og ansøgningsskema
Årlig forbrugerinformation
Information 2026
29. januar 2026
Hej forbruger
Der arbejdes på vandværket de næste par uger, så vi skifter over til Faxe Forsyning søndag den 1. februar. Vandet kan derfor i perioder være lidt rødligt. Det er ikke farligt, men kan misfarve tøjet. Lad hanen løbe lidt, så skulle det blive bedre.
Vi beklager de gener, det medfører.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
13. januar 2026
Bestyrelsen ønsker Godt Nytår.
Frosten har været hård den sidste uge og vinteren er lang. Brancheorganisationen Danske Vandværker opfordrer derfor til, at vi alle har fokus på vores vandrør, da der er risiko for frostsprængninger.
Information 2025
19. december 2025
Kære forbruger
Vi har haft et godt år på værket og er pt. ved at optimere alt den indvendige elektronik. Vi ser frem til endnu et år med dejligt sundt drikkevand og har her på hjemmesiden optimeret til en mere overskuelig mobilversion med information om, hvordan du kan beskytte dit grundvand og spare på det dyrebare guld i hverdagen.
Der er selvfølgelig også meget andet du kan se på siden, så gå gerne på opdagelse.
Du modtager din årsopgørelse ultimo januar, hvor du også betaler aconto for første halvår 2026. Nye takster kan ses her på siden.
Med ønsket om en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår, ser Bestyrelsen frem til fortsat at sikre frisk drikkevand til dig.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
10. december 2025
Vi kan oplyse at anmeldelse af takster for 2026 er accepteret af Faxe Kommune.
Generalforsamling 2026 afholdes den 26. marts 2026. Nærmere information følger her på siden.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
17. august 2025 kl. 17.50
Vi arbejder stadig på værket og slår over på vand fra Faxe Forsyning. Du kan opleve, at vandet er brunt, men det er ikke farligt. Lad hanen løbe lidt, inder du bruger det.
Vi beklager de gener det medfører.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
17. august 2025 kl. 10.20
Grundet kortslutning på vandværket beder vi jer formindske jeres vandforbrug de næste par timer til fejlen er udbedret.
På forhånd tak.
Bestyrelsen
21. maj 2025
Deltagerne ved den ekstraordinære generalforsamling 15. maj vedtog enstemmigt de nye vedtægter med virkning fra 1. juni 2025.
Se referat og nye vedtægter under fanerne øverst på siden.
9. maj 2025
Ekstraordinær generalforsamling torsdag den 15. maj 2025 kl. 19 afholdes i Terslev Hallen og ikke som tidligere annonceret i Sognegården.
Vi beklager ændringen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
28. april 2025
Der afholdes ekstraordinær generalforsamling torsdag den 15. maj 2025 kl. 19.00 i Sognegården.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Vedtagelse af vedtægtsændringer - Se ændringer
3. Eventuelt
Se nye tilpasset vedtægter, såfremt ændringerne vedtages.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
3. april 2025
Bestyrelsen takker for en veloverstået generalforsamling. Som det fremgår af referatet, vil der blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling Torsdag den 15. maj 2025 kl. 19.00 i Sognegården. Der indkaldes senest 14 dage før i Haslev Posten og her på siden.
Se referat og Årsrapport i fanen "Referater".
11. marts 2025
Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling den 27. marts 2025 kl. 19 i Sognegården.
Dagsorden jfr. vedtægterne.
Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægterne. Martin, Bent og Henrik er på valg og de stiller op til genvalg.
Dokumenter til generalforsamlingen:
Venlig hilsen
Bestyrelsen
12. februar 2025
10. januar 2025
Vi ønsker alle et godt nytår.
Generalforsamling afholdes i år torsdag den 27. marts. Nærmere information kan ses her på siden og i Haslev Posten senest 14 dage før. Vi kan dog oplyse nu, at Faxe kommune har godkendt taksterne for 2025.
Se Takstblad 2025 og godkendelse under priser.
Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 15. februar.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
